fredag den 10. juni 2011

Kage i maven

Min dejlige kæreste kom hjem med denne til mig igår. Jeg blev så glad at jeg helt glemte at tage et billede af den fine æske før jeg havde spist den lækre cupcake der gemte sig inden i.

torsdag den 9. juni 2011

Fagre nye blog-verden...

...i hvert fald for mit vedkommende. Har efterhånden fulgt med i et par stykker rundtomkring, så nu må det være min tur til at blogge.



Jeg er næsten 25, mor til Luca på knap 9 måneder, og bor sammen med ham og min kæreste Georges. Lige nu er jeg på barsel. Når min barsel er slut til august, starter jeg på EUX snedker - en ny uddannelse på Teknisk Skole - med den hensigt at blive møbelsnedker. Når man er færdig med EUX har man både et svendebrev og en studentereksamen, for nu at simplificere det.
Jeg har tidligere været i gang med en masse forskellige ting, og arbejdet forskellige steder som ufaglært. For eksempel grundforløb som 3D-animator, multimediedesigner, forskellige gymnasier, HF, arbejdet i lingeri-butik og sushi-restaurant, været model, spillet computer, osv. osv.
Jeg elsker at sy, strikke/hækle, klippe-klistre, bygge ting, pynte, tegne, sætte i stand, indrette, min familie, og meget mere. De sidste par måneder har min kreativitet dog mest mundet ud i at sy en knap på og lappe et hul her og der. Men jeg håber det bliver til mere i fremtiden, om ikke andet vil jeg nok vise lidt frem af hvad jeg laver på snedker-uddannelsen.

Faste læsere