Jeg synes ligesom der mangler lidt af det kreative på min blog. Og eftersom jeg ikke er så produktiv i øjeblikket, så tænkte jeg at jeg ville vise lidt frem af det jeg har lavet tidligere.
Her er f.eks. vores skoreol. Den er lavet af en acrylplade fra Silvan og kraftig rund elastik fra stof 2000.
Acrylpladen skærer de til i Silvan efter dine mål. Tror det kostede 300-400kr for to. Elastikken kostede næsten ikke noget. Der er boret 6 huller til at binde elastikken i (slået knude på bagsiden), og så et hul i hvert hjørne til at hænge pladen op i. Så har jeg brugt nogle små plastikcylindre som afstandsstykke så der var plads til knuderne mellem pladen og væggen - man kunne måske bruge nogle af de der hama maxi-perler? Jeg fandt nogle kedelige grå nogle i silvan. Og så skal man bruge nogle temmelig lange skruer.
Næste projekt er dekoration over Luca's seng i vores soveværelse. Jeg synes ikke lige jeg kunne finde nogle wallstickers som passede ind. Så jeg har tegnet elefanter i forskellige størrelser, i regnbue-farver. Jeg lavede en lille og en stor skabelon af karton, tegnet i frihånd. Og jeg har brugt akvarel-blyanter til at tegne med. Så har jeg skrevet Elefantens vuggevise på væggen.
Luca's uro er klippe-klistret i forskellige designark og Rie Elise Larsen papir, og dekoreret med træperler og små bjælder i forskellige farver. Metal-ophænget er også fra Rie Elise Larsen.